Produktbemærkninger
Opdateret for 31 dage siden
Produktbemærkninger indeholder detaljer om nye funktioner, ændringer og rettede fejl for hver opdatering af Forhandleradgangen til Maskinbasen.
Opdateringerne er listet med dato og versionsnummer hvor nyeste opdatering øverst.
Torsdag d. 2. juli 2026
Version 2.3.0 (nuværende)
Nye funktioner
- Annonceoversigt – annoncedetaljer i sidebar
På desktop vises annoncedetaljer nu i en sidebar direkte på annonceoversigten. Det betyder, at man kan se detaljer for en annonce uden at forlade oversigten. Hvis man har valgt flere annoncer, kan man bladre mellem dem i sidebaren. - Annonceoversigt – vis kun valgte annoncer
Det er nu muligt kun at vise de annoncer, man har valgt på annonceoversigten. Hvis man slår visningen til, nulstilles de aktive filtre, så alle valgte annoncer vises samlet. Valgte annoncer bliver ikke længere nulstillet, når man søger eller filtrerer i annoncelisten. - Annonceoversigt – fravælg annoncer
Hvis man har valgt en eller flere annoncer, kan man nu fravælge dem direkte fra annonceoversigten. Hvis man kun viser valgte annoncer, vises muligheden sammen med “Vis alle”. - Annonceoversigt – valg af rækkehøjde
Man kan nu selv vælge, hvor kompakt annonceoversigten skal vises. Der er tre muligheder: Normal, Medium og Komprimeret. Valget gemmes på brugerniveau, så visningen huskes næste gang. - Annonceoversigt – skjul og omarrangering af hovedkategorier
Det er nu muligt at ændre rækkefølgen på hovedkategorierne i annonceoversigten og skjule hele hovedkategorier. Valgene gemmes på brugerniveau, så oversigten kan tilpasses den måde, man foretrækker at arbejde på. - Oprettelsesflowet – trin 4 – Beskrivelse
Hvis man indsætter tekst, som ikke er fuldt kompatibel med systemet, får man nu besked om, at teksten er blevet konverteret efter bedste evne.
Ændringer
- Annonceoversigt
Annonceoversigten har fået en større designmæssig opdatering. Der er blandt andet ændret markeringer, rækkevisning, hover-effekter, tilvalgsikoner, visning af manglende billede og rediger-knappen på den enkelte annonce. - Annonceoversigt
Markering af annoncer fungerer nu mere som i almindelige fil- og mailprogrammer. Når man klikker på en annonce, vælges den, mens tidligere valg fjernes. Holder man CMD på Mac eller CTRL på Windows nede, kan man vælge eller fravælge enkelte annoncer. Med SHIFT kan man vælge flere annoncer i en samlet rækkefølge. - Annonceoversigt
Linjen med handlinger for valgte annoncer bliver nu liggende øverst, når man scroller ned på siden. Det gør det lettere at arbejde med flere annoncer, fordi handlingerne hele tiden er tilgængelige. - Annonceoversigt
Eksportér annonceliste er flyttet ind sammen med de øvrige handlinger for valgte annoncer. Samtidig er teksten med antal online annoncer og tilgængelige klip flyttet ind i samme område. - Oprettelsesflowet – trin 2 – Detaljer
Felter vises nu i en mere fast og logisk rækkefølge. Standardfelter vises først, og de øvrige felter grupperes og sorteres mere overskueligt. - Oprettelsesflowet – trin 6 – Pris
Valutavælgeren er ændret, så den følger samme design som systemets øvrige dropdowns. Der er også lavet mindre tekst- og designrettelser på trin 6. - Oprettelsesflowet – trin 8 – Tilvalg
Tekster og markeringer på tilvalg er opdateret. Det er nu tydeligere, om et tilvalg blot er valgt i den aktuelle redigering, eller om det allerede er aktivt på annoncen. - Generelt
Valgte elementer vises nu med normal skrifttype i stedet for fed. Det gælder blandt andet valgte radiobuttons, checkbokse, inputfelter, kategorivalg og dropdown-lister. Ændringen er lavet for at skabe en mere ensartet og rolig designlinje. - Generelt
Farver på placeholder-tekster og røde markeringer er justeret, så designet bliver mere konsekvent på tværs af systemet.
Rettede fejl
- Oprettelsesflowet – trin 1 – Mærke/model
Tekst i knapper på mobil vises nu mere korrekt, så knapperne ikke bryder uhensigtsmæssigt over flere linjer. - Oprettelsesflowet – trin 1 – Mærke/model
Mærke og model vises ikke længere med fed på mobil. - Annonceoversigten
“Ikke angivet” vises nu mere korrekt i prisfeltet og i annoncedetaljer. Teksten er ikke længere markeret med fed og kan ikke længere klikkes på. - Oprettelsesflowet – generelt
Knapper i oprettelsesflowet er rettet, så de ikke vises over to linjer ved bestemte skærmbredder
Tirsdag d. 7. april 2026
Version 2.2.0
Ændringer
- Forside
Før lå forsiden af forhandlersystemet i det gamle system. Det er nu flyttet til det nye system. - Oversigt
Siden med oversigten over online annoncer er nu flyttet til forsiden, da det er den mest besøgte del af forhandlersystemet. Brugere skal således ikke skifte side, med det samme de er logget ind. - Forside
Der er tilføjet navigation til hele sitet, nogle links fører til det gamle system, da en del funktioner stadig ligger der. - Navigation
Der er nu lavet en ny knap i toppen af siden til at oprette en ny online annonce. Inden i knappen er der også en dropdown med link til oprettelse af ny avisannonce. - Navigation
Øverst til højre på siden er der nu oprettet en ny brugermenu, med links til Kontoindstillinger, Sælgere, Eksterne lister, Køb og salg, Kvitteringer og Log ud. Flere af disse funktioner lå før som selvstændige knapper nederst til højre. - Eksportér annonceliste
Funktionen er flyttet op over listen i stedet for nederst til højre. - Aktivering eller deaktivering af valgte annoncer
Tidligere kunne man kun deaktivere valgte annoncer. Man kan nu også aktivere valgte annoncer. Har man udvalgt både aktive og inaktive annoncer, vil man blive gjort opmærksom på dette og blive bedt om at vælge om man vil aktivere alle, eller deaktivere alle. - Aktivering af en enkelt annonce
Tidligere blev man ført til redigering af annonce direkte til trin 9 – Udgiv. Det gav unødvendige ekstra klik, derfor kan man nu aktivere en annonce direkte fra action menuen uden at skulle ind i redigeringsflowet. - Forside – henvendelser
Brugere har tidligere haft svært ved at gennemskue statistikken for henvendelser, da tallet dækkede over både de besøgende, der brugte e-mailformularen, og de besøgende, der klikkede på Vis nummer.
På oversigten kan man nu føre musen hen over tallet, hvorefter der vises en boks, hvor det fremgår, hvor mange af henvendelserne der stammer fra henholdsvis Vis nummer (markeret med telefonikon) og e-mailformularen (markeret med konvolutikon).
Derudover er “Vis detaljer” blevet rettet, så henvendelserne nu er opdelt i to linjer. - Forside – oversigt
Der er foretaget mindre designændringer for at gøre oversigten mere brugervenlig. Det er blevet nemmere at overskue hvilke annoncer der er aktive og hvilke der er inaktive. Man kan nu se en thumbnail af annoncens primære billede, såfremt der er uploadet billeder til annnoncen. - Forside – valg af sprog
Tidligere skiftede man sprog via en knap nederst til højre. Det er nu flyttet til footeren (bunden af siden). - Forside – oversigt
Vi har fjernet “-” fra de felter, der ikke har udfyldt data, da det gør hele oversigten mere overskuelig. - Forside – oversigt
Hvis man havde udvalgt en eller flere annoncer, og klikkede på checkboksen i tabellernes header, så blev alle valgt ved første klik og derefter fravalgt, hvis man klikkede igen. Det virker mere logisk at man fravælger alle ved første klik og derefter vælger alle ved et klik mere. For at man ikke kommer i tvivl, vil ikonet ændre udseende, når der er udvalgt annoncer. - Forside – oversigt
På tablet var toppen af siden opbygget som på desktop, men med alle de nye designændringer fungerer det ikke, derfor vises det nu stort set som på mobil. - Ny underside
Der er nu tilføjet en ny undersider med Webtilgængelighedserklæring, for at overholde gældende EU lovgivning. Siden kan tilgås via et link i bunden af siden. - Diverse designændringer
Der er foretaget diverse designændringer på siden, primært på forsiden/oversigten. Ændringerne har til formål at gøre siden mere brugervenlig som helhed.
Tirsdag d. 14. oktober 2025
Version 2.1.2
Nye funktioner
- Oversigt
Man kan nu udvælge annoncer på listen og redigere dem alle. Når man vælger at redigere flere annoncer ad gangen, åbnes en ny fane for hver annonce. På fanen med oversigten vil der blive vist en toast, med påmindelse om at opdatere annoncelisten. - Oversigt
Hvis man har været inaktiv i et stykke tid vil der blive vist en toast, med påmindelse om at opdatere annoncelisten. - Oversigt
Hvis man holder CMD nede på MacOS eller CTRL på Windows, mens man klikker på en annonce, vil annoncen åbnes i en ny fane. - Oversigt
Under Vis detaljer kan man nu se interne noter og intern nettopris.
Ændringer
- Oversigt
På tablets er muligheden for at redigere flere annoncer ad gangen fjernet, da tablets generelt ikke understøtter dette.
Rettede fejl
- Trin 2 – Detaljer
Intern nettopris havde en begrænsning på antal karakterer i inputfeltet, det er nu fjernet.
Torsdag d. 2. oktober2025
Version 2.1.1
Ændringer
- Trin 8 – Tilvalg
Fot at gøre det hurtigere at udfylde trin 8, skal man nu ikke længere gå igennem tilvalgsmulighederne en for en. I stedet ligger tilvalgsmulighederne nu i en slider.
Rettede fejl
- Trin 1 – Mærke/model
Mærke/model lukker ikke helt ved eksakt match - Oversigt – eksportér annonceliste
Når man eksporterede en annonceliste blev alle valgmuligheder vist uden at tage højde for om man var auktionshus eller forhandler.
Tirsdag d. 19. august 2025
Version 2.1.0
Nye funktioner
- Trin 1 – Mærke og model
Man har nu mulighed for at søge efter kategori ud fra en søgetekst. - Trin 5 – Billeder og video
Man kan nu bruge drag and drop metoden til at trække et billede fra en hjemmeside i et andet browservindue direkte over i dropzonen, såfremt den hjemmeside man forsøger at trække fra, understøtter dette. - Info sider
Der er tilføjet sider med vilkår for brug af produktet: Cookiepolitik, Privatlivspolitik, Forhandlerbetingelser og Generelle brugervilkår. - Bruger med Auktionsabonnement
Der er nu mulighed for at bruge det nye system som auktionshus. Der er små rettelser til oversigten, så det er tilpasset auktionshuse og trin 6 er ligeledes anderledes for auktionshuse.
Ændringer
- Oversigt
Der er tilføjet en footer på oversigtssiden. Footeren indeholder blandt andet kontaktinformationer og links til dokumenter relateret til vilkår for brug af produktet. - Trin 1 – Mærke og model
Når man skifter kategori på en annonce bliver varenummer ikke længere nulstillet. - Trin 1 – Mærke og model
Der er ændret i designet, så det bliver mere logisk at vælge mærke eller “Intet mærke” – det samme gælder for model. - Trin 5 – billeder og video
Man kan nu uploade flere typer billedfiler. Udover .jpg filer, kan man nu også uploade .png, .webp, .bmp, .tga, .heic, .heif, .avif og .dng filer.
Rettede fejl
- Trin 2 – Detaljer
Hvis man valgte Engros blev det ikke gemt korrekt.